De hele fed hvidløg og peperoncino svitses i lidt olivenolie på
en høj pande. Derefter tilsættes de mosede tomater og en del af de
sorte oliven som hakkes i småstykker. Det hele koges i 10-15
minutter. I mellemtiden bringes vand i kog i en stor gryde og
saltes godt. Pastaen koges, til den er al dente dvs et par
minutter, og persillen hakkes fint. De skyllede hele oliven røres
nu ud i sovsen, der krydres med salt og evt. peber. Når pastaen er
færdigkogt blandes det hele sammen og drysses med persille. Retten
er derefter klar til servering.